Skovning, udtynding & pleje​

Skovning, udtynding & pleje​

Hvorfor tynde sine bevoksninger?
Tynding af skovens bevoksninger, uanset træart, er meget vigtig for bevoksningens fremtidige tilvækst og stabilitet. Rettidig udtynding bidrager samtidig med indtægter til skoven.

Første gang der tyndes kommer indtægten fra flis.​

I de efterfølgende tyndinger vil der blive oparbejdet korttræseffekter, som giver et endnu højere dækningsbidrag til skoven.​

​​Det giver derfor god mening at sige: “Tynd til tiden”.

​Fældebunkelægger

Ved fuld skovdække kan et skovareal ved træernes tilvækst, producere en bestemt mængde træ (vedmasse) gennem dets levetid.

Ved tynding overfører man arealets løbende tilvækstspotentiale på et færre antal træer. Diameteren på de færre træer vil derfor forøges forholdsmæssigt.

Ved en veltilrettelagt og gennemtænkt tynding vil man både styrke skovens stabilitet og få løbende indtægter.

For at optimere indtægterne skal skovarealet tyndes med jævne mellemrum efter et optimalt tyndingsprogram.​

I sidste ende vil man så få en værdifuld bevoksning, der kan renskoves (afdrives) og afsættes på det rette tidspunkt.

+150 Skov Projekter

Hvert år

+200.000 rm

Flis om året

Skovning af gamle skovbevoksninger

Når gamle og hugstmodne bevoksninger skal ’høstes’ – det vi kalder renafdrift, er målet at lave en skovning, hvor fordelingen af råtræeffekter giver det højst mulige indtægtsbidrag til skoven.

Her er det vigtigt, at have et særdeles godt kendskab til råtræmarkedet samt gode relationer til savværksindustrien.

Husk – tynding til tiden giver den sundeste skov og den bedste økonomi.

På billeder og video ses maskinskovning af træ med stor dimension og værdi.

Eksempler på et tyndingsprogram i gran

  • Indlæggelse af spor ved brysthøjdediameter (DBH) på ca. 8 – 10 cm.​
    ​Produkt = Flis.
  • En til to gange selektiv udtynding ved fælde/bunkelægning.
    ​Produkt = Flis.
  • To til tre gange selektiv udtynding med skovningsmaskine mellem sporene.
    ​Produkt =​ Korttømmer og emballagetræ.

Af hensyn til bevoksningens stabilitet i forhold til stormfald, bør tyndingsprogrammet være afsluttet inden bevoksningen når en højde på 20 meter.

Hvad sker der hvis man ikke tynder sine bevoksninger?

Hvis man overhovedet ikke tynder, vil en rødgransbevoksning ved 50 års alderen bestå af mange stammer med lav diameter. Nogle få med en moderat diameter, samt et stort antal døde eller knækkede træer.​​

Bevoksningen er typisk i begyndende opløsning. Man kan sige at bevoksningens værditilvækst er blevet negativ.

​​​Er bevoksningen nået til det punkt, vil en tynding betyde at hele bevoksningen bliver ustabil og med stor sandsynlighed vil vælte i næste storm.

Uden udtynding er bevoksningens samlede indtægtsbidrag i værste fald under halvdelen af den optimalt tyndede bevoksning.